Skjul sider i søgning og lister
Skjul i intern søgning · Skjul i automatiske lister
Nogle sider skal ikke vises i den interne søgning eller i lister, der bliver lavet automatisk. Det kan fx være sider med eksempler eller uddybende indhold, som ikke giver mening alene.
Her kan du læse, hvordan du skjuler en side i søgningen, og hvordan du skjuler den i automatiske lister og menuer. Siden kan stadig findes via links.
Skjul en side i den interne søgning

Stil dig på siden og klik på fanen Søgemaskineoptimering. Slå Skjul siden i den interne søgning til, og klik på Gem og udgiv.
Siden vises nu ikke i søgeresultaterne, selvom søgeordet passer til indholdet.
Slå Skjul i søgning - undersider til, hvis alle siderne under siden også skal skjules i søgningen.
Indstillingerne skjuler kun siden i hjemmesidens egen søgning. Skal siden heller ikke findes via Google og andre søgemaskiner, bruger du felterne Robots NoIndex på samme fane.
Skjul en side i automatiske lister

Stil dig på siden og klik på fanen Sideinfo. Scroll ned og slå Skjul i dynamisk menu til. Klik derefter på Gem og udgiv.
Siden bliver skjult i komponenter, der automatisk laver lister over sider, fx lister ud fra tags eller undersider. Det giver kortere lister med kun de vigtigste sider.